Om os
Bygningspladejern fra verdens største stålfabrikant
ArcelorMittal Building Solution Scandinavia er den skandinaviske gren af den globale koncern ArcelorMittal. Under varemærkerne Armat™ og ArcelorMittal Projekt udvikler, producerer og markedsfører vi et bredt udvalg af bygningspladejern til alt fra villaer og lejlighedsbyggerier til større konstruktioner og projekter.

Virksomheden
ArcelorMittal Building Solutions tilbyder tyndpladeprodukter og letbjælker til byggebranchen. På vores moderne produktionsanlæg som ligger i Belgien, Frankrig, Tyskland og Sveige videreforædles stål fra vores moderselskab ArcelorMittal til innovative totalløsninger inden for tagplader, facadeplader og vandafløb.
Forretningsidé
På grundlag af traditioner, styrke og kompetencer skaber vi i fællesskab fremtiden.
Baggrund
ArcelorMittal Building Solutions udspringer af en succesfuld familievirksomhed, som blev udviklet, udvidet og løbende fusioneret med andre virksomheder over en periode på 30 år.
Produktionen i Karlstad (Sverige) startede for godt 30 år sedan under navnet Ekonomiplåt. Fabrikken i Sveg (Sverige) blev grundlagt 10 år senere under firmanavnet Rydab. En tredje gren er virksomheden i Örnsköldsvik (Sverige) Swedish Profile, hvis produktion blev flyttet til Karlstad i begyndelsen af 2000-tallet. Virksomheden fik sit nuværende navn, ArcelorMittal Building Solutions, i 2007, hvor ArcelorMittal trådte ind i virksomheden som ejere.
Vores anlæg
Vores anlæg i Karlstad fremstiller bl.a tagplader, vægplader og bjælker under varemærket Armat™ samt kundetilpassede pladekonstruktioner til tag og facade under varemærket ArcelorMittal Projekt. Her finder man ligeledes vores hovedkontor, vores lager samt store dele af vores kundesupport.
I Sveg fremstiller man hovedsagligt tag- og vægplader, men har desuden et stort og gennemtænkt program for vandafløb. Vi tilbyder egenproducerede tagrender, nedløbsrør og tilbehør i komplette serier, der dækker alle behov.
Salg og distribution
Armats slutkunder er blikkenslagere, byggevirksomheder og private forbrugere. For at sikre korrekt service, support og produktinformation markedsføres varemærket kun via byggemarkeder og forhandlere af tagplader. Vi har et omfattende forhandlernetværk med god tilgængelighed mange steder.
Specialløsninger inden for rammerne af ArcelorMittal Projekt tilbydes bestemmende led som arkitekter, byggeentreprenører, konstruktører samt større hus- og anlægsentreprenører.
Ejerskab
ArcelorMittal Building Solutions Sverige AB er et helejet datterselskab tilhørende verdens største stålvirksomhed, ArcelorMittal.
Med koncernen i ryggen har vi ubegrænsede muligheder for at udvikle holdbare, let håndterbare produkter i materialer, der passer til nordiske forhold.
Siden 2007 har ArcelorMittal Building Solutionsværet et helejet datterselskab tilhørende den verdensomspændende koncern ArcelorMittal.
En årlig produktionskapacitet på cirka 114 millioner ton råstål og mere end 210.000 ansatte i 60 lande gør ArcelorMittal til verdens førende stål- og minevirksomhed. Tilstedeværelse i 19 lande gør os til en førende aktør på markedet inden for områder som bilbranchen, byggevirksomhed, hvidevarer/husholdningsapparater og emballage. Vi går forrest med hensyn til forskning og udvikling såvel som produktionsteknik, udvinding af råvarer og logistik.
Forskning og udvikling
Inden for stålproduktion er ArcelorMittal på forkant, hvad angår forskning og udvikling. Vi har 12 store forskningscentre over hele verden, og vores omkostninger til forskning og udvikling var i 2015 på mere end 227.000.000 USD. Investeringer i fremtiden giver os den platform, vi har brug for for at opnå en bæredygtig og forretningsmæssig fremgang i Vores forskeres kompetencer inden for stål bruges i forbindelse med udviklingen af miljøvenlige produkter som f.eks. højstyrkestål (UHSS) og Ultra-Low CO2 Steelmaking (ULCOS). Ny teknik muliggør renere processer og bæredygtig produktion, hvilket minimerer miljøpåvirkningen fra os og vores kunder.
Stålproduktion
Vi er i dag uden undtagelse den største producent af stål på de nord- og sydamerikanske markeder og i Afrika. Vi har stærke positioner i CIS-regionen og en voksende tilstedeværelse i Asien, herunder Kina og Indien. Vi er også den største stålproducent i EU, med førende positioner i
Frankrig, Tyskland, Belgien, Spanien, Luxembourg, Polen, Tjekkiet og Rumænien.
Minedrift
ArcelorMittal har en global mineportefølje med 14 driftsenheder i Algeriet, Brasilien, Bosnien, Canada, Kasakhstan, Liberia, Mexico, Ukraine og USA. Vores miner producerede i 2015 næsten 74 millioner ton jernmalm, hvilket dækker ca. 62 % af vores eget behov for malm og gør os til en af de største producenter af jernmalm i verden. I vores egne miner udvindes desuden 6,3 millioner ton kul/PCI, hvilket dækker ca. 15 % af vores eget forbrug.

Børsnoteret
ArcelorMittal er noteret på børserne i New York, Amsterdam, Paris, Luxembourg, Barcelona, Bilbao, Madrid og Valenzia.
Vores brede sortiment omfatter stål- og aluminiumsplader til de fleste typer bygninger.
Armat™
Varemærket Armat™ samler produkter i tyndplade til nybyggeri, renovering og reparation af villaer, rækkehuse samt landbrugs- og driftsbygninger.
Armat™ tilbydes på markedet gennem flere forskellige kanaler.
VVS-grossister
VVS-grossister med eget distributionsnet sælger fra deres egne lagre til unikke byggeprojekter og VVS-installatører.
Byggematerialehandel
Byggematerialehandlen med egne lagre sælger til unikke byggeprojekter, entreprenører, tømrere og private kunder.
ArcelorMittal Project
Med ArcelorMittal Projekt henvender vi os til arkitekter, entreprenører, designere samt større hus- og byggeentreprenører, som tilbyder innovative, kundetilpassede byggeløsninger i tyndplade.
Sortimenet omfatter for eksempel tag- og vægprofiler, sandwichpaneler, sinusprofiler, selvbærende profiler, kompositpaneler og vægkassetter i alle tænkelige løsninger til større bygninger såsom haller, indkøbscentre, offentlige bygninger og arenaer.

Kvalitet er et af vores vigtigste nøgleord. Retningen for vores arbejde er fastlagt i gennemtænkte politikker.
Vi er certificeret iht. ISO 9001 og godkendt af Inspecta iht. EU's regler om bærende konstruktioner af koldformede produkter, der ikke er svejsede.
Kvalitetspolitik
ArcelorMittal Building Solutions ønsker at være en virksomhed med stor kvalitetsbevidsthed og CE-godkendte produkter, der overholder EU's regler.
- Vores kvalitetspolitik skal give os en position som en virksomhed med:
- Tilfredse og tilbagevendende kunder
- Et højt serviceniveau og fleksibilitet
- Korte leveringstider og rettidig levering
- Levering af fejlfrie produkter og korrekt kvalitet
- Den rette tekniske viden
- Motiverede og dygtige medarbejdere
For at vinde kundernes tillid og opnå alt dette skal vi:
- Holde fast i de mål, der prioriteres, og som opfylder vores kunders forventninger
- Have en effektiv og veldokumenteret organisation med en klar fordeling af ansvar og beføjelser med fokus på kunden
- Holde en tæt og god kontakt til kunderne, tydeliggøre og opfylde kundernes krav og mål samt formidle disse til relevante medarbejdere i virksomheden
- Sørge for, at vores medarbejdere har den rette uddannelse og de rette kompetencer i forhold til deres arbejdsopgaver
- Skabe et godt arbejdsmiljø med en effektiv organisation og løbende forbedringer "Når man afgiver en ordre til
ArcelorMittal Building Solutions, skal det være et godt og trygt valg, og leveringer fra os skal være en anbefaling om samarbejde fremover".

Vi arbejder hele tiden på at finde arbejdsmåder og rutiner, som minimerer vores påvirkning af miljøet. I praksis indebærer dette en høj grad af effektivitet med hensyn til brug af energi og naturressourcer, gennemtænkte systemer til genvinding af materialer samt produktionsmetoder, som forhindrer alle typer forurening. Vi arbejder udelukkende med materialer, der kan genbruges, og de plader, vi bruger i produktionen, leveres fra stålværker, som opfylder vores høje miljøkrav. ArcelorMittal Building Solutions har siden 2003 været certificerede iht. ISO 14001.
Miljøpolitik
ArcelorMittal Building Solutions er en virksomhed i ArcelorMittal-gruppen, som er en af Europas førende producenter af byggeplader. Vores kunder, partnere, medarbejdere og ejere kan være sikre på, at vi bestræber os på at påvirke miljøet så lidt som overhovedet muligt med vores aktiviteter. Dette indebærer, at vi i vores daglige arbejde:
- Hele tiden vil forbedre vores processer og produkter for at mindske vores produkters miljøpåvirkning
- Vil forebygge forurening ved at gennemføre årlige vurderinger af miljøpåvirkninger fra både nuværende og fremtidige aktiviteter
- Stræber efter så vidt muligt at levere miljøvenlig emballage og forpakninger
- Vil optimere vores transporter og tage hensyn til miljøet
- Overholder gældende miljølove og så vidt muligt opfylder vores kunders kvalitets- og miljøkrav
- Vil påvirke vores leverandører til at arbejde for miljøet og tage hensyn til miljøet ved køb

Et godt arbejdsmiljø er for os en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og kan lide at møde op. En arbejdsplads med en god stemning, hvor arbejdsopgaverne føles stimulerende, og hvor der sjældent sker arbejdsskader og ulykker. Vi er certificerede iht. OHSAS 18001, hvilket vidner om, at vi er har et arbejdsmiljømæssigt styringssystem, som opfylder EU's krav.
Arbejdsmiljøpolitik
ArcelorMittal Building Solutions arbejdsmiljøpolitik er baseret på aktuel lovgivning, den gældende sundheds- og sikkerhedspolitik på koncernplan samt vores vurderinger. Ved at integrere dette i det daglige arbejde og i alt, hvad vi gør, skaber vi en sund og sikker arbejdsplads, hvor vores medarbejdere har mulighed for at udvikle sig og på sikker vis kan medvirke til høj produktkvalitet, øget rentabilitet, høj kundetilfredshed og forebyggelse af sygdom. At føle sig motiveret i forhold til sit arbejde er en vigtig faktor i forhold til at have et godt helbred. Gennem konsekvent og tydeligt lederskab skal vi fremme sikkerhed på alle niveauer, skabe bevidsthed om, at vores adfærd er vigtig, og at alle ulykker og sygdom kan forebygges. For at vores medarbejdere på alle niveauer skal kunne tage ansvar for deres helbred og sikkerhed, skal de gives følgende forudsætninger:
- De skal kende til virksomhedens mål og vision
- De skal forstå deres rolle og betydningen af deres eget arbejde
- De skal kunne påvirke deres egen arbejdssituation
- De skal føle ansvar for deres opgaver og have de beføjelser, som kræves
- De skal udvikle deres kompetencer
- De skal tage ansvar for deres egen sundhed

Vi skal aktivt og systematisk arbejde på løbende at skabe forbedringer. Lederne står for at koordinere og udføre det løbende arbejdsmiljøarbejde og skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø under medarbejdernes medvirken og medansvar. Arbejdet planlægges og følges op på i et tæt samarbejde mellem ledere og medarbejdere med støtte fra specialistfunktioner på tværs af koncernen samt bedriftssundhedstjenesten.

Et fælles ansvar
ArcelorMittal-koncernen er kendt verden over som en virksomhed, der udviser ærlighed og integritet i sin administrative praksis og forretningstransaktioner. For at opretholde vores gode omdømme er det vigtigt, at hver enkelt medarbejder forstår vores grundlæggende værdier og juridiske forpligtelser. Vores Code of Conduct giver os retningslinjer for, hvordan vi skal forholde os til vores omverden og anvisninger om, hvordan vi skal håndtere konkrete situationer med hensyn til bl.a
- Love og politikker
- Interessekonflikter
- Økonomiske forretninger
- Omgang med virksomhedens ejendom
- Adfærd i forhold til medarbejdere
Koncernens Code of Business Conduct findes i sin helhed i den vedlagte pdf-fil (på engelsk).
